Retningslinjer for fællesskabet
Dette er et venskabeligt og kreativt fællesskab bestående af børn og unge, som kan ændre verden – sammen.
Earth Speakr byder børn og unge med forskellige evner og af forskellige racer, etnicitet, religion, seksuel orientering og kønsidentitet velkomne
Når du bruger appen, forventer vi samtidig, at du vil være åben, respektfuld og fordomsfri. Beskeder, som ikke følger fællesskabets regler, bliver fjernet.
Reglerne for fællesskabet:
Vær dig selv
Hvis du gerne vil oprette en besked, skal du være mellem 7 og 17 år. Sørg for kun at bruge dit eget indhold i dine beskeder. Alle, både børn og voksne, kan deltage ved at lytte til og dele børn og unges beskeder.
Vær venlig og respektfuld
Når du opretter beskeder og deler dem, skal du huske på, at hele verden kan høre dig. Folk i alle aldre og fra alle samfundslag vil lytte, så vær sikker på, at du mener det, du siger og gør. Dine ord og handlinger skal have gode hensigter.
Vær ærlig
Vær oprigtigt og ærlig i alt, hvad du siger. Nedgør ikke nogen. Del kun dit eget ikke-kommercielle indhold.
Vær konstruktiv
Når du reagerer på beskeder fra andre ved at dele beskederne uden for appen, bør du være positiv og støttende – sig noget om, hvad du kan lide, i stedet for at sige noget om, hvad du ikke kan lide.
Del ikke dine personlige oplysninger
Del ikke dit navn og andre detaljer som for eksempel dit telefonnummer, hjemmeadresse og e-mail.
Respektér andres privatliv
Inkludér kun venner og familie i videobeskeder, hvis de har lyst til at medvirke. Inkludér ikke genkendelige personer, som du ikke kender personligt.
Hold en god tone på Earth Speakr
Hvis du mener, at en besked er ondskabsfuld, uforskammet, voldelig, fornærmende, racistisk, sexistisk eller på nogen måde upassende, vil vi gerne bede dig om at "rapportere" det til os, og vi vil se på det med det samme.